Kunstnertræf Faaborg 2009
forside . . . .program . . . .udstillinger . . . .foredrag . . . .billeder . . . .tilmelding . . . .kontakt . . . .pakhuset

Referat og opfølgning af Inspirationsmøde om ”Kunstnertræf 2010” torsdag 11. februar 2010, Det gamle Bibliotek

Årets tema: ”Magi i kunsten”    Tidspunkt: 10. – 11. – 12. september 2010

Der er reserveret 3 lokaler i Det gamle Bibliotek (salen + køkken + lokalet på den anden side af gangen) fra torsdag 9. september kl. 9.00 til og med søndag 12. september kl. 23.00. Derudover er den gamle gymnastiksal reserveret i samme tidsrum, dog skal der gives plads for en børneteaterforestilling lørdag formiddag. På nuværende tidspunkt er der ikke aftalt yderligere lokaler i Byskolekomplekset.

Velkomst: Lisbeth Kaare bød velkommen til de ca. 30 fremmødte. Jytte Grum-Schwensen blev ordstyrer

Lisbeth Kaare omtalte evalueringsmødet 19.11.2009 og gennemgik den medbragte oversigtstavle over det organisatoriske.

 Aktiviteter der skal fortsætte:

-       Bannerne (Lisbeth Kaare)
-       Butiksudstillingerne (der skal rokeres, således at kunstnerne udstiller i anden butik end sidst)
-       Kunst & design i Bryggergården (Eva Rowley vil udstille ”magisk realisme” med smykkekunstner, maleri, lys, design m.m. )
-       Sekretariatet (Birgitte Thomsen og Lone Thaarup fortsætter)
-       Kunstandagt (Lisbeth Kaare kontakter Fritze S. Johnsen)
-       ArtMoney (Uls Schwabe)
-     Kunststafet          ”
-       Kunstforedrag i samarbejde med Folkeuniversitetet (Tage Christensen)
-       Solskinscafeen (Lisbeth Johansen & Solskinspigerne)
-       Kunstdialog (Karsten Auerbach  og ?)
-       Portrætkonkurrence (Carsten Groa ?)
-       Arbejdende værksted og udstilling i Den Voigtske Gård med Berit Kyed og Else Frølich

Behov for flere/nye personer til at stå for/ medvirke i følgende aktiviteter:

-       Regnskab (Nina Sloth meldte sig – 6261 3373) 
-       Festaften (Iben Nyby & Isabella Storm meldte sig)
-       Danmarks Bonsaiklub (Åse Vilberg 6615 8193)
-       Fundraisere – Hvem kan/vil være med ???
-       Kunstlotteri (Birgitte Thomsen og Helle Schaumann meldte sig)
-       Arrangement(er) for børn – Hvem kan/vil være med ???
-       ”Åbningsarrangement” – navneforandring til ”Magi i gågaden” (Eva Rowley foreslog H.C. Andersen personificering, alias Bjarne G. Nielsen).
-       Afslutningsarrangement- Hvem kan/vil være med ???
-    Udstilling ”Værter + gæster” (Jørgen Hinke / Oliver Streich)
-       Udstilling i Levins Hus
-    Flere folk til Aktivitetsudvalget (tidligere ”Udstillingsudvalget”)

- Oliver Streich fortalte nærmere om sit forslag med at invitere kunstnerkolleger udefra. Oliver forestiller sig en gruppe på ca. 20 personer herfra, som gerne vil invitere folk udefra hertil. Ideen er, at hver vært inviterer hver sin gæst og at man også sørger for gæsternes ophold. Fredag åbner man udstilling med hjemmehørende og medbragte værker, lørdag/søndag er der fælles workshop med temaet ”Fjern-syn”. Afsluttende udstilling med fernisering søndag. Oliver håber, det vil være muligt at betale ½ billetpris for gæsterne gennem køb af kunstværker (pris 2.000 kr.).Opfordrede til, at de fremmødte kunstnere vil være værter/ invitere kunstnerven. Jørgen Hinke ser gerne, at gæstegruppen er åben for alle, mener at jo flere fremmede jo bedre.

- H.P. Hansen og Allan Ørtvig har allerede kontakter til nordiske kunstnere i Faaborgs tidligere venskabsbyer

- Der blev spurgt til medlemsudstillingen. Lisbeth Kaare oplyste, at der ikke er planer om det, idet butiksudstillingerne erstatter den. Men det vides ikke p.t., om der er andre lokalemuligheder i byen senere. Udstillingerne i butikkerne er ikke tematisk bundne.

- Efter pausen omtalte Tage Christensen, Faaborg Folkeuniversitet, flere ideer til foredragsholdere, bl.a. Terese Nielsen fra Vejen Kunstmuseum. Øvrige forslag fra salen: Vibeke Rolskov, Museumsinspektør Ørskov (Kunsten i Aalborg), Anne Sofie Ejersbo, Peter Bastian (som dog nok ikke kan fås for Folkeuniversitetets sædvanlige honorar), Litten Gervang (tidl. Galleri Flintholm), Vibeke Skou, kunstterapi (Engelsholm Højskole)samt hjerneforsker fra Århus om kunst & hjerne. Tage Christensen arbejder videre med sagen, der vil blive opkrævet entre til foredraget.

- Oliver Streich bemærkede, at lørdagens arrangement på Torvet ikke bør kaldes ”Åbning” da Kunstnertræffet jo allerede er begyndt fredag.

- Der var forslag om bannere på vandet, vinddrager, lygter på vandet. En gruppe vil evt. overveje udstilling ved vandet

-Marius ? : Ønsker sig noget magisk lys på Klokketårnet. Vil gerne udarbejde projektbeskrivelse. Forslag om installationer rundt omkring i byen, udført af lærere og elever

-Anne Marie Winther og Helle Schaumann vil gerne deltage i en gruppe sammen med andre. Vil gerne udføre et projekt ca. 1 uge forud for Kunstnertræffet. Lisbeth Kaare bad om kort beskrivelse, vil gerne sørge for at videresende.

-Kunstlotteri: Lisbeth Kaare tilbød at tage imod præmierne. Derudover skal der sættes numre på, indkøbes lodder, sørges for salg af lodder, sættes annonce i Ugeavisen efterfølgende. Efterfølgende tilbød Birgitte Thomsen og Helle Schaumann at stå for lotteriet

-Keramiske fade: Jørgen Hinke foreslog, at der kan skabes keramiske fade under Kunstnertræffet. (Efterfølgende er det aftalt med keramiker Søren Thygesen, Diernæs, at der skal laves workshop, hvor kunstnerne kan dekorere lerfade og bagefter udstille efter Kunstnertræffet)

-Kunstnertræffet er stadig åbent for nye tiltag og nye ideer. Hvis du har lyst til at være med i noget af det beskrevne, så meld gerne tilbage til lisbeth@kaare-ekman.dk

Du kan også tilmelde dig til:

Kunststafet
ArtMoney
Udstilling i butikkerne
Mal-et-banner

Send dit navn, adresse tlf.nr. til lisbeth@kaare-ekman.dk, så vil du høre nærmere.

Du er også velkommen til at ringe på 2366 9766, hvis du bare vil vide mere.

(Referent: Lone Thaarup)

Information 10. juni

Den 8. juni blev der holdt inspirationsmøde vedrørende årets kunstnertræf.

Dette som tak til jer der deltog. Og som information til jer der gik glip af mødet.

Det var virkelig et inspirationsmøde der ville noget, rigtig god stemning og ideerne sprudlede, og det gjorde indsatsviljen også!

Der blev informeret om kendte tiltag som: Art Money. Kunststafetten. Bannere. Foredrag. Udstillinger i alle udstillingsstederne i byen. Hjemmeside.

Som ny tiltag kommer der: Medlemsudstilling. Udstillinger i byens forretninger, se vedhæftet den kontrakt som vi vil lave med udstillingsstederne. Der bliver et hygge arrangement lørdag aften med fælles spisning og musik, der bliver et projekt med samvær/samarbejde for udøvende kunstnere, og et ”op og ned” projekt som ser rigtig, rigtig spændende ud, blev sat i gang, og så bliver der en fantastisk keramik-samler udstilling, og en fotoudstilling.

Følg med i udviklingen på træffets hjemmeside: www.kunstnertraef.dk

Og du kan tilmelde dig til deltagelse her, hvis du ikke allerede har gjort det, skriv hvad du tilmelder dig, navn adresse og telefon og mail:

Art Money udstilling:  uls@c.dk

Kunststafetten, tema Op og Ned: uls@c.dk

Fælles hygge festen lørdag aften, kuvertpris 125,-:  uls@c.dk

Medlemsudstilling tema Op og Ned: bork-johansen@ofir.dk

Banner, tema Op og Ned: Lisbeth@kaare-ekman.dk

Udstilling i byens forretninger: Lisbeth@kaare-ekman.dk

Vi glæder os til at modtage din tilmelding. Er der spørgsmål vil jeg prøve at besvarer dem på 23 66 97 66 eller lisbeth@kaare-ekman.dk  Ring eller skriv også hvis du har lyst til at deltage i arbejdet med at planlægge og afvikle træffet.

Mange hilsner fra udstillingsudvalget

$